Mine stalde er ligeså gamle som resten af gården. Jeg har forsøgt at få det bedste ud af de gamle bygninger. Stalden er bygget op i H-sten og med overbygning af gammelt renoveret griseinventar. Der er både fordele og ulemper ved denne model. Alle mine modergeder går i enkeltrum på ca 8-15 m2. Jeg har konstrueret fronten på en måde der muliggør at jeg kan fodre med hø eller wrap udenfor selve boksen, hvilket holder hø svineri og fugt i selve boksen på et absolut minimum. Åbningen bruges efter læmning til "smuthul" for kiddene så de kan komme ud på gangen hvor jeg så har foder til at stå til dem. Det er endnu i forsøgsstadiet, men indtil nu fungerer det faktisk OK !!
Stalden set fra den ene ende.