Sidste Nyt

Sidste Nyt

17.01.12
Så er kiddene født. Alle i første uge af Januar. De fordeler sig som flg:
Ygdrassil Liv:              1 gimmer og 2 bukke.
Rågelunds Piaf:           2 gimmere og 1 buk.
Feldbak Bertha:           1 buk
Feldbak Brunhilde:      1 gimmer
Cassandra:                  1 gimmer
Vendalboers Belle:      1 Buk og 1 gimmer

Ialt 11 kid. Et døde ved fødsel og 2 var ikke udviklede og blev født som en klump med moderkagerne. Det har på flere fronter været et hårdt år men også et år hvor det vi har bidraget er lykkedes. Man lærer hele tiden :-). Der kommer snart bileder af de små ny under Kidbilleder 2012. God fornøjelse.

03.11.11
Så har Carl været forbi og scannet alle 7 modergeder. Der var ialt 13 kid på 6 geder. En ged havde smidt, men det vidste vi nu godt. Det giver et snit på 2,16 kid pr ged hvilket er ok. Det er altid hyggeligt at have besøg af Carl. Jeg har derudover solgt Ygdrassils Jete til Brian fra Nordentoften så kan han se hvad han kan få ud af hende. Det var Jete der kastede, men Brian havde alligevel nogle geder der skulle ombukkes så det gav lidt mening. 

08.08.11
Så er bukkefar lukket til. En lovende ung mand fra Abildgaard syd fra Århus. Han er efter Clinton og Kantele så han passer perfekt ind i min stamme. Han er venlig og rar og har gode lange ører og masser af kød. Det bliver nogle smukke børn :-). Der er lavet grilpølser i stor stil efter egen opskrift. De er mums og sunde. Kun 3% fedt. Prøv dem. Det kan varmt anbefales.

20.06.11
Så har vi været på skue i Skive. Det gik godt. Arthur blev nummer 2 efter den buk jeg selv kårede som bedste buk på landsskuet sidste år og de tre 1 årsgimmere blev nummer 1,2 og 3 ud af de 6 der deltog i deres katagori. Alt ialt en fantastisk dag som var godt tilrettelagt. Det kan varmt anbefales at komme til Farmshow Skive og udstille næste år. Der bliver gjort noget for sagen.

09.06.11
Det er nogen tid siden jeg sidst har opdateret. Susanne Saltoft fra Ygdrassil har hentet de 2 gimmerkid hun havde "til gode". Jeg har bedømt på Åbenrå dyrskue hvor jeg fik en god snak med Lisbeth og Tommy fra Oldsmølle kødgeder. Vi besøgte Gl. Estrup og derefter Flemming Mogensen der har mange smukke geder og nogle rigtig gode linier. Vi købte to gimmere af ham og bestilte buk til i år. Bukken er relativ uprøvet men efter Clinton og Rågelunds Kantele så det er meget interessant. Vi har haft besætningsbesøg hvor der kom 10 personer bare for at se vore geder. Det er vi meget beæret over. Det var en god dag med masser af input. Den 18 skal vi på dyrskue i Skive med 3 gimmere og Arthur. Så må vi se hvordan det går :-).


24.04.11
Der er sket en hel del på Vendalgaard siden sidst. Vi har solgt Marja, Ragna samt deres kid. Vi har også solgt Bodil og Betty fra sidste år. Vi har til gengæld fået 3 skotske højlænds køer. Så må vi se hvad det er for noget. Piaf, Marja, Lykke har fået kid: Marja fik en buk og en gimmer; Piaf fik 2 bukke og Lykke fik 1 buk og en gimmer. Alle kid pånær lykkes pige er uden farvefejl. Lykkes pige har for meget farve. 

10.02.2011
Så er alle kiddene fra "første" bølge født. Ialt 10 kid (et dødfødt). Der er 7 piger og 3 drenge. Så snart jeg får taget nogle billeder skal de nok komme på siden under Kidbilleder 2011.

Græs er dejligt og livet er dejligt i det fri,